TIDLIGERE UDSTILLINGER - 2025

HARD EDGES, SOFT MATERIALS
Sho Ota og Martin Bodilsen Kaldahl
22. maj - 28. juni 2025

Fernisering torsdag den 22. maj 2025 kl. 16.00 – 19.00
Udstillingen åbnes kl.17.00 af Frederik Hardvendel, direktør for Statens Værksteder for Kunst

Torsdag den 19. juni, i forbindelse med 3daysofdesign-festivalen, udvider Peach Corner åbningstiden i galleriet til kl. 20, hvor man fra kl. 18.30 kan deltage i en artist talk med de to kunstnere modereret af Annie Carlano, Senior Curator på Mint Museum i North Carolina, USA.

Det handler om træ og ler og vores umiddelbare oplevelse af disse basale naturmaterialer. Kan træ og ler være blødt og hårdt på samme tid? Hvordan tydeliggøres selve materialet i et værks fortælling?

Keramiker Martin Bodilsen Kaldahl har inviteret den japanske designer Sho Ota, der arbejder i træ, til en dialog i udstillingen Hard Edges, Soft Materials, hvor omdrejningspunktet er en fælles interesse for at udforske deres respektive materialers grundegenskaber og mulighederne for form, betinget af både lerets og træets iboende egenskaber og bearbejdningens visuelle sprog.

Sho Ota er uddannet som møbeldesigner i Japan og på Design Academy Eindhoven i Holland, hvor han siden 2018 har boet og arbejder. Hans særlige tilgang til arbejdet med møbIer og andre objekter opstår i et krydsfelt mellem industriel produktion og individuel craftmanship.

Han arbejder i serier af værker (f.eks. According to the Grain, 2021), hvor han omhyggeligt skærer sig ind i træets lag for at grave knasterne fri og fremvise træets indre opbygning. I andre serier, såsom Surfaced, som udstillingen viser eksempler på, limer han en struktur op af tilskårne træstumper, oftest overskudstræ fra anden produktion, hvorefter han på billedskærervis udarbejder detaljer, der definerer objektet med både åbne mellemrum og massivitet og fokus på træets forskellige teksturer.

Sho Otas nye værker på udstillingen i Peach Corner er skulpturelt bearbejdede objekter, der stadig besidder en funktionel grundtone, men først og fremmest er poetisk visuelle udtryk, der kredser omkring selve forholdet til natur. De er tydeligt konstruerede naturformer, der pointerer og fremhæver de uadskillelige poler i vores forestillinger om træ: den frit voksende organisme overfor det opsavede og sammenlimede materiale. Naturvækst overfor præcis håndværksmæssig bearbejdning. Blødhed og hårdhed – og omvendt.

I Martin Bodilsen Kaldahls keramiske arbejder til denne udstilling ser vi formdannelser af og i leret som klump. Han sætter klumpen, materialet op på en piedestal, en sokkel. Overgangene sløres mellem base og figur og de konventionelle roller, de er tildelt. Han leger med at tydeliggøre forskellige måder, som leret som natursubstans kan opføre sig på skulpturelt, og fastholder udtrykket videre gennem den keramiske proces, tørring og brænding. Den tyktflydende lermasse, der med tyngdekraften selv baner sin vej og laver sin egen form. Materialets tydelige sprog om blødhed og formbarhed transformeres gennem processen til hårdhed og stabilitet, men rummer i sig også altid det keramiske materiales indbyggede skrøbelighed.

Kaldahls metode er her at igangsætte materialets egen ageren og så følge hvad der sker. Give svar til, måske kontrastere, den rene naturlige bevægelse. Tilføje den visuelle elementer, der inviterer ind i klumpen, gøre den til et komplekst objekt, til skulptur.

Sho Ota har høstet stor anerkendelse internationalt og har udstillet sine værker ved mange design events, f.eks. Dutch Design Week og DESIGNART i Tokyo, begge i 2021, og i flere europæiske gallerier.

Martin Bodilsen Kaldahl har en lang international karriere bag sig og har senest præsenteret sit oeuvre gennem 35 år på den store retrospektive udstilling Cuts, Stripes and Knots – a ceramic retrospective på CLAY Keramikmuseum Danmark i 2024-25. Hans værker er repræsenteret i en række museumssamlinger verden over.

DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSE + BILLEDER

Cast & Outcast

Johannes Nagel (DE)

9. april - 17. maj 2025

Fernisering onsdag den 9.april kl. 16-19 
Kunstneren vil være tilstede til udstillingens åbning

Kunsthistoriker Jorunn Veiteberg holder åbningstale kl. 17.00

Johannes Nagel er en stjerne på den internationale keramiske kunstscene, som Peach Corner tidligere har vist i en duo-udstilling i 2022. Nu følger vi op med soloudstillingen, som viser en serie nye værker af den tyske kunstner. Nagel er kendt for sit eksperimenterende og banebrydende arbejde med forskellige støbeteknikker i porcelæn, der foldes ud i et frit og vildtvoksende udtryk. Nagel går improviserende og spontant til det kunstneriske arbejde: Han graver hulrum i sand, som han fylder med flydende porcelæn, eller skærer på en rå og direkte måde i en gipsklods og laver en afstøbning af aftrykket. Herefter følger ofte en malerisk proces, hvor formerne tilføjes mønstre i sansemættede farver og teksturer. Resultatet er værker, som rummer en særlig usleben og energisk skønhed.

Johannes Nagel skriver selv om udstillingen:

For nylig blev jeg opmærksom på den græsk-britiske kognitive arkæolog Lambros Malafouris, som beskriver kunstnere eller kunsthåndværkere og deres materialer som ”partnere”, der skiftes til at ”føre an” i den dans, som den kunstneriske proces er. Malafouris ser keramikerens arbejde ved drejeskiven som et eksempel på et samspil med materialet, hvor menneskets og materialets handlekraft – agens – er uløseligt sammenvævede. Han skriver: ”Mens agens og intentionalitet måske ikke er egenskaber, som ting kan besidde, er de heller ikke menneskelige egenskaber: De er aspekter af samspil med materialet: en gråzone, hvor hjerne, krop og kultur flyder sammen.”

Dette samarbejde (selv om det ikke var det, jeg kaldte det dengang) var kernen i det, jeg sigtede efter; ikke ved at lade tilfældet råde, men i en dans med stoffet. Denne dans eller kamp er synlig i de værker, jeg viser her. Nogle af dem kommer ud af ovnen som selvsikre skønheder fra første øjeblik. De er vellykkede fra dette tidlige moment af det fysiske samspil med et materiale og gennem den efterfølgende kunstneriske konfrontation med glasurer, farver og brænding.

Og nogle værker rammer lidt skævt. De kommer ikke til live, men kræver flere lag af refleksion, energi og glasur. Sommetider opbygger disse værker gradvist karakter og en skønhed, der udspringer af kampen, snarere end af noget umiddelbart lykketræf. De er udstillingens udstødte – ”outcasts”. ”Cast” og ”outcast” – kun i samspil repræsenterer de, hvad jeg søger. Min intention er ikke at nå frem til det ultimative, perfekte udtryk, men at formulere et begreb for tingenes evolution.

Johannes Nagel (f. 1979) er uddannet i kunst og keramik på Burg Giebichenstein Kunsthochschule Halle i Tyskland. Han har arbejdet freelance siden 2008 og var i en årrække ansat som adjunkt på universitetet i Halle. Han udstiller jævnligt verden rundt i solo- og gruppeudstillinger, og hans værker indgår i adskillige offentlige samlinger, bl.a. Victoria and Albert Museum (London), The Design Museum, Pinakothek der Moderne (München), Keramiekmuseum Princessehof (Leeuwarden) og Museum Ariana (Geneve).

DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSE + BILLEDER

FORBINDELSER

Jeppe Søndergaard Hansen (DK)

20. februar - 29. marts 2025

Fernisering den 20. februar kl.16.00-19.00

Udstillingen åbnes af kunsthistoriker Helle Fagralid kl.17.00

Hvis murstenene i Forbindelser kunne tale…

…ville én af dem sandsynligvis fortælle om et langt og diskret liv, hvor den udfyldte sin rolle som en lille del af en større helhed. Som et tavst vidne til livet, der gled forbi, indtil den en junidag i 2024 blev sanket af Jeppe Søndergaard Hansen på Pasteursvej i Carlsbergbyen.

En anden mursten blev lagt i kunstnerens rygsæk i Kronprinsensgade og én i Oehlenschlægersgade, og den er nu transformeret til noget, der ligner luftig, klistret kagedej, smeltet ned over en af Søndergaards keramiske grid-strukturer.

Skulpturerne i Forbindelser mimer murstenskonstruktioner, som jo er et velkendt motiv fra vores hverdag. Men Søndergaard viser os, hvordan de industrielt fremstillede sten kan overskride deres egen faste form og eksempelvis opløses til keramisk glasur. Det er, som om de får en ekstra chance for at udfolde et indlejret, men skjult potentiale i deres materialitet og indgå i nye forbindelser.

Det er forbindelser i forskellige afskygninger og betydninger, der er det gennemgående element i udstillingen. Ligesom det engelske ”bonding” kan bruges om at knytte bånd til nogen, er det også betegnelsen for det mønster, murstenene og fugerne danner i et murværk. På dansk kaldes mønstret et ”forbandt” og formålet med det har til alle tider været at styrke konstruktionen. Desuden skaber det en visuel rytme og sammenhæng.

I flere af Søndergaards skulpturer glimrer murstenene dog ved deres fravær i de tilbageladte ”fuge-strukturer” med (tilsyneladende) fløjlsbløde overflader. Trods tomheden, mellemrummene, eller måske netop i kraft deraf, træder den arketypiske murstensform tydeligt frem. I andre værker har murstenens forvandling ændret de omkringliggende støttefunktioner og brudt rytmen, så de også er trådt ud af deres vanlige form. Fælles for Søndergaards skulpturer er, at de er blevet til på baggrund af stramt kontrollerede kompositioner og en lige så stor del tilfældigheder.

Man kan sige, at det er keramikkens væsen, at værket overgives til sin egen proces og den magi, der sker i brændingen, når det har forladt kunstnerens hånd til fordel for en 1200+ grader varm ovn. For Jeppe Søndergaard Hansen er den bevidste leg med balancen mellem kontroltab og millimeter præcision  kendetegnende for hans praksis.

Med Forbindelser//Bonding har han udforsket, udfordret og synliggjort dette samarbejde mellem kunstnerens hånd(værk) og materialernes egen vilje, ligesom han får os til at se på stenene, fugerne, mønstrene, mellemrummene med nye øjne.

— Helle Fagralid

Jeppe Søndergaard Hansen (f. 1991) er uddannet kandidat fra Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering, København, 2020, med en forudgående bachelor fra skolens afdeling på Bornholm. Søndergaard har udstillet på Ceramic Brussels, Bruxelles (BE), 2024, og 3Days of Design, København (DK), 2024, og Material Manifestations, Peach Corner, Frederiksberg (DK), 2021. Derudover har følgende værker været vist på udvalgte udstillinger: Studiolo. Solitude. Saint Jerome, Videnskabernes Selskab, København, 2019; Layers & Growths, Schloss Pillnitz, Dresden (DE), 2018; Systematic Chaos, vandreudstilling vist på CLAY i Middelfart, Politikens Hus i København og Bornholms Kunstmuseum (DK), 2018.

Tak til Statens Værksteder for Kunst, Nationalbankens Jubilæumsfond og Statens Kunstfond for støtte.

En særlig tak til Tessa Lulu Kaner for den store hjælp i begyndelsen af projektet.

DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSE + BILLEDER

Kultiveret Primitivitet

Løs hånd – Høj stue

Anne Tophøj (DK)

9. januar - 15. februar 2025

Fernisering den 9. januar kl. 16-19
Kunsthistoriker William Gelius holder åbningstale kl. 17.00


Stuen er et centralt rum. Her er vi omgivet af vores ting – stueting. Mange af dem er af keramik; små genstande, som vi bruger til dagligdagens behov og til pynt: fade, skåle, lysestager, urtepotter … Vi lægger ikke så meget mærke til dem, de glider hurtigt ind i hverdagslivet. Vi bruger dem, håndterer dem, gør dem rene, sætter dem frem og tilbage – nogle gange glemmer vi dem helt, de er der bare.

Anne Tophøj er optaget af at formgive den slags ting, og på udstillingen “Løs hånd – Høj Stue“ fabulerer hun over stuens genstande. Der improviseres over tingstyper og fremstillingsteknikker; toner bliver slået an, luftige forestillinger materialiseres, og bevægelser tager form.
Det er, som om Anne hver gang starter helt forfra og nærmer sig leret med åbne sanser, søgende og registrerende fra første øjeblik. Hun arbejder spontant og eksperimenterende; nogle gange groft og hurtigt og med de bare næver, andre gange nænsomt og med simple redskaber som en skæretråd eller en flosset træpind. Hun tror på det, der opstår i mødet mellem hende og leret, og på, at processen og materialet kan selv. Der er en fornemmelse af begyndelse, af skitsering og af, at tingene kun lige er på vej til at finde deres form. 
Udtrykket er både råt og primitivt, fint og følsomt. Resultatet er genstande, som vækker mindelser om at lade fingrene snirkle sig ned i sneglehusets spiraler eller at se op i stjernehimlens uendeligt store bevægelser. Der er et mikrokosmos i hver en ting; det største findes i det mindste. Det er, som om tingene bærer rytmen fra deres egen tilblivelse i sig.

Anne Tophøj (f. 1960) er uddannet keramiker fra Skolen for Brugskunst, København, (1984-89) og Master of Industrial Design fra Pratt Institute, New York (1990-93). Har i mange år undervist på designskolerne i København og Kolding. Har bl.a. modtaget Kunstfondens treårige arbejdslegat, Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfonds hæderslegat, Annie og Otto Johs. Detlefs Keramikpris 2016, Otto Haslunds Kunstnerfonds Legat samt Prins Eugen-medaljen og Thorvald Bindesbøll Medaljen. 
Udvalgte udstillinger: Alkymistisk Træf, Vejen Kunstmuseum, Vejen, 2023; AfterGlow, New Nordic Porcelain. Gustavsberg, Sverige 2022; Ceramic Momentum: Staging the Object, Clay Keramikmuseum, Middelfart, 2019; Everyday Life, 21st Century Museum of Contemporary Art, Kanazawa, Japan, 2017; Elitær Folklore, Copenhagen Ceramics, København, 2012; Mindcraft 12, Danish Crafts, Milan Design Week, Milano, 2012; Statistics >< Ceramics, New Danish Ceramics. Museum für Kunst und Gewerbe, Hamburg, 2008; Kultiveret primitivitet – Eksklusivt folkeligt, Craft in Dialogue, Nationalmuseum, Stockholm, 2005; New Danish Ceramics, Kunstindustrimuseet, København, 2003.

Udstillingen er støttet af Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond og Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design.

DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSE + BILLEDER